Søndag d. 14/1-18, spillede U14P2 ude mod Holbæk 2. En kamp, som undertegnede desværre var forhindret i at overvære, men som i høj grad fortjener rosende ord med på vejen! Rygterne går på at der var tale om en holdindsats udover det sædvanlige, og en række velspillende piger, som i dag fik fuld valuta for de mange træningstimer i hallen, med løbeskoene og i styrkebarakken. 23 mål taler sit eget tydelige sprog, hvor det må konstateres at de ting vi arbejder med i træningslokalet, også bliver omsat til handling i kampsituationer. Ros til alle pigerne på holdet og teamet til kampen. Kampens spiller blev målvogter Anna Stockfleth der brillerede med hele 21 redninger.