Så er vi i gang med 2. turneringshalvdel, hvor U14 drenge er kommet i gang.
 
I første runde tog vi i mod Team Bornholm, som gav kamp til stregen. En lige første halvleg, men hvor vi især havde udfordringer forsvarsmæssigt. En fysik og godt skydende bagspiller, samt en kvik stregspiller gjorde at vi haltede bagefter og var bagud ved pause med 12-14.
 
Det første kvarter af anden halvleg gav samme billede og i perioder var vi bagud med 4 mål, men alligevel knoklede drengene på og det gav pote. Pludselig fik vi højde på forsvaret og kom omkring stregen, hvilket gav regning og kontrascoringer. Slutfase blev tæt og Mikkel Svendsen bombede hele kampen fra bagkæden og scorede i alt 11 mål. Frederik blev dog matchvinder med fantastisk underhåndsskud i sidste sekund og dermed en sejr på 25-24.
 
Anden kamp på udebane mod Taastrup gav igen 2 point med en sejr på 18-16. Her stod forsvaret langt bedre og det gav gode betingelser for Emil, som stod en brandkamp. Kun tørre hug fra meget stærk bagspiller og straffekast gav Taastrup mål på tavlen.
Til gengæld havde vi svært ved at finde løsninger angrebsmæssigt og fik slet ikke gang i vores fløje. I stedet blev det enkeltmandspræstationer og egen vilje, som gav mål. Vi blev dog også svækket, da Theis måtte udgå med forstuvet håndled og han ellers startet rigtig godt på højre back. I stedet blev det en arbejdssejr og fortjent sejr