Endelig er der åbnet op for at vi kan mødes med trænere og kammerater i mindre grupper af 9+1 (9 spillere og en træner) til udendørs træning med de nye årgange. Vi er som forening blevet tildelt Ringsted Stadion som vores foreløbige udendørs træningsbase.

Vi har i Ungdomsudvalget aftalt de nærmere retninglinier, som vil være gældende for udendørstræningen til og med uge 26 - medmindre der kommer andre retningslinier fra det offentlige Danmark eller DHF.

Der er ingen tvivl om, at det bliver en meget anderledes håndboldtræning, end vi er vant til i hallen. Det er vigtigt for Ungdomsudvalget at indskærpe allerede nu, at vi forventer at alle spillere overholder retningslinjerne, uanset om man kan lide dem eller ej. Overtræder blot én spiller retningslinjerne, er der risiko for, at vi må lukke ned for træningen for alle igen.

Vi har først i dag modtaget meddelelse om de fysiske rammer, som er blevet tildelt TMS – Ringsted Stadion – vi har i UU arbejdet så hurtigt, som muligt med tingene, men som Statsministeren også flere gange har påpeget, kan der ske fejl og dermed senere blive meldt anderledes retningslinier ud, end det vi gør nu – Situationen er ny for os alle. Det er derfor vigtigt, at du holder øje med din mail samt klubbens hjemmeside, hvor alt kommunikation omkring COVID-19 vil foregå.

De primære retningslinier for at gå i gang med træning er allerede udstukket fra DHF og kan læses her: https://www.dhf.dk/covid-19/den-gode-opstart/. Fra UU forventer vi, at alle forældre og spillere har sat sig ind i retningslinierne inden man møder op til træning og for de spillere der ikke kan tilegne sig informationen selv beder vi forældre om hjælp til at gennemgå det med spillerne.

Som ekstra foranstaltning vil vi fra TMS Ringsted påpege at:

  • Alle spillere medbringer håndsprit til træning og spritter hænder af før, under og efter træningen jvnf retningslinierne fra trænere og DHF
  • Alle spillere medbringer egen bold til træning. Denne bold deles ikke mellem spillere. Det er op til den enkelte træner om bold skal indgå i træningen.
  • Da vi kun må være 9+1 person per bane per træningstid har forældre ikke adgang til træningen. Helst køre fra området under træningen.
  • Alle møder omklædt til træning og tager hjem direkte fra træning. Der er10 minutter til at skifte spillere på banerne mellem træningerne.
  • Der er ikke mulighed for vand (udover egen medbragt drikkedunk) eller toiletbesøg under træning.
  • Evt henstillinger fra myndighedspersoner under træningen følges uden spørgsmål ligesom trænerne har fuld ret til at vejlede spillere – Disse vejledninger forventer vi bliver fulgt.
  • Trænerne og klubben/UU har det suverænt sidste ord i alle spørgsmål omkring retningslinier og har samtidig ansvaret for at træningerne kan gennemføres samt mulighed for at aflyse den enkelte træning.

Vi råder over 4 udendørsbaner ved stadionet, som er fordelt til os fra Ringsted Sportcenter og vi har fordelt tiderne til de enkelte hold som nedenstående. Jeres træner vil stå for en tilmeldingsprocedure til hver enkelt træningstid således at vi til hver en tid overholder myndighedernes krav om antal personer til træning.

 

Fra UU er vi fuldstændig klar over, at ikke alle føler sig lige trygge ved at starte op, og det er meget vigtigt for os at ingen spillere møder op med bekymringer om at starte træningen op igen. I UU sidder vi klar til at besvare alle spørgsmål i forbindelse med opstarten og I kan ringe til os fra Ungdomsudvalget. Du kan se vores kontaktdetaljer her: https://tms-ungdom.dk/cms/visbestyralt.aspx – Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt. 

Vi glæder os til at se alle jer vidunderlige spillere hos os igen og vi glæder os endnu mere til, at vi kan åbne hallerne for jer.

Til slut skal vi minde om at tilmeldingen til sæson 2020/2021 starter på søndag og I vil senere på ugen modtage vejledning i denne tilmelding.

Med sommerlige hilsner 

TMS Ungdom

Ungdomsudvalget