Søndag d. 8 okt var U10P i Nykøbing Sj. for at spille turneringskamp mod Odsherred.

Kampen startede godt og ligeværdigt, og som kampen skred frem blev der sat flotte mål ind fra både fløj, midt og back.

Pigerne kæmpede bravt i angrebene og fik skabt mange chancer. Desværre manglede den sidste skarphed i afslutningerne, og flere gange var det for let for modstanderens målmand at læse og afvise boldene.
Pigerne viste til tider flot forsvarsspil, fik fat i bolden og strøg mod målet i den anden ende. Men forsvaret haltede i store dele af kampen og det straffede modstanderne b.la. med bolde langt ude fra, som var umulige at fange for målmanden.

Pigerne tabte kampen 13-9, men kampen gav et godt vink til træneren om, hvad og hvor, der skal sættes ind omkring i træningen i den kommende tid.

Topscore blev Julie Lützhøft med 5 af de 9 mål fra fløjen.
Frederikke Green og Laura Heegaard kvitterede hver med 2 mål i flotte gennembrud.

Pigerne kårede efter kampen den spiller, de syntes havde været den bedste spiller i dagens kamp.

Den flotte titel løb målmand Julie Andersen af med b.la. for hendes mange flotte redninger.

Trænerteamet