U11 drengene havde onsdag aften besøg af holdet fra HMH Maribo, dette i puljespillet i pokalturneringen.

Drengene vinder 10-9 efter en meget spændende kamp.

Igennem hele kampen viste holdet fantastisk forsvarsspil, hvor de hele tiden bakkede hinanden op. Bag forsvaret en utrolig veloplagt målmand, der leverede flere redninger i verdensklasse.

Angrebsmæssigt spillede drengene med en høj intensitet og fik især i anden halveg, presspillet til at fungere og det gav flere gode indspil til stregen, gennembrud fra alle positioner og flotte langsskudsmål.

Drengene er nu videre fra puljespillet og her venter de spændende knock out kampe forude.